Konkurrencen

DANSK Design Talent – Magasin Prisen er en designkonkurrence, skabt af DANSK Magazine og Magasin Fonden. Konkurrencen som blev afholdt for første gang i 2013, sætter fokus på at promovere morgendagens store designere.

Konkurrencen
Et panel bestående af særligt udvalgte branchefolk og medier har valgt fire designtalenter, som konkurrerer om præmien på de 500.000 kr. inklusiv et modeshow under Københavns modeuge til januar i Magasin. De fire udvalgte designtalenter har hver fået tildelt en mentor i form af en veletableret designer eller kreativ direktører, samt en dansk sangartist som fungerer som designtalenternes inspirationskilde og ambassadør. Designtalenterne har hver lavet fem outfits til deres artist og disse outfits vil blive promoveret af artisterne ved koncerter og arrangementer samt i en særlig fotoserie skabt af talenterne selv.

Dommerkomité og Slutforbrugere
Vinderen findes på baggrund af to afstemninger. Slutforbrugere får mulighed for at se og stemme på deres favoritter online og disse stemmer lægges sammen med stemmer fra et dommerpanel bestående af fagligt kompetente danske og internationale branchefolk og modespecialister.

Kriterierne
Talentet skal skabe en kollektion til en artist med dennes kunstner-identitet som fokus men med en konstant bevaring og reference for talentets eget DNA.
Talentet skal ydermere have potentiale for at opnå kommerciel succes og international berettigelse.

Event
De fire minikollektioner bliver præsenteret ved et storstilet event torsdag den 27. oktober 2016, hvor mode- og livstilsbrancherne, presse, meningsdannere samt kendisser er repræsenteret. Til det eksklusive event bliver der serveret middag. Sidst på aftenen bliver vinderen af DANSK Design Talent – Magasin Prisen 2016 kåret.

Designtalenter / mentorer / artister
De udvalgte designtalenter, mentorer og artister er:

Talent: Cecilie Bahnsen
Mentor: Ulrik Garde Due
Artist: Reem

Talent: Ellen Pedersen
Mentor: Samsøe Samsø
Artist: City Bois

Talent: Reza Etamadi / Muf10
Mentor: Han Kjøbenhavn
Artist: Gilli, Højre Øje, Kesi, Emil Stabil Lord Siva

Talent: Saks Potts
Mentor: Ganni
Artist: Pernille Rosendahl