Tørre øjne

Tørre øjne er blevet en folkesygdom. Hvor tilstanden for 20 år siden primært blev set hos ældre kvinder i overgangsalderen, ses den i dag i alle aldersgrupper – og særligt hos personer, der tilbringer deres arbejdsdag foran en skærm. Estimater peger på, at mellem 15 og 30 procent af voksne danskere har symptomer på tørre øjne, og blandt skærmarbejdere er tallet endnu højere.

Hvorfor får man tørre øjne?

Svaret kræver, at vi kigger på tårefilmens anatomi. Den tynde film, der dækker hornhinden, består af tre lag, som hver især har en livsvigtig funktion:

1. Det yderste fedtlag (lipidlag) – produceres af meibom-kirtlerne og forhindrer fordampning
2. Det midterste vandlag – produceres af tårekirtlerne og udgør hovedparten af tårevæsken
3. Det inderste mucinlag – binder tårefilmen til hornhinden og sikrer jævn fordeling

Svigter blot ét af disse lag, bryder tårefilmen sammen – og øjet begynder at tørre ud mellem hvert øjeblik. Det er her, størstedelen af patienterne faktisk befinder sig. De producerer rigeligt tårevæske, men kvaliteten er forringet.

I klinikken skelner vi mellem to hovedtyper af tørre øjne:

• Evaporativ type: Tårefilmen fordamper for hurtigt, typisk på grund af dysfunktion i meibom-kirtlerne. Denne type udgør omkring 85 procent af tilfældene.
• Aqueous-deficient type: Selve produktionen af tårevæske er utilstrækkelig, ofte grundet autoimmune sygdomme som Sjögrens syndrom.

Mange patienter har en blanding af de to, hvilket komplicerer behandlingen.

Den moderne livsstil som risikofaktor

Hvorfor er tørre øjne eksploderet som sundhedsproblem? Den korte version er: vores øjne blinker mindre, end de er designet til. Ved normal læsning blinker vi cirka 15 gange i minuttet. Foran en skærm falder det tal til 5-7 gange – nogle gange endnu lavere, når fokus er intenst. Hvert udeblevet blink er et udeblevet skifte af tårefilmen, og over en 10-timers arbejdsdag bliver effekten markant.

Hertil kommer miljøfaktorer: tør indeluft fra varmeanlæg og aircondition, træk fra ventilatorer, forurening, kontaktlinsebrug og ikke mindst mange medicinske præparater. Antihistaminer, blodtryksmedicin, antidepressiva og p-piller står alle på listen over substanser, der kan påvirke tåreproduktionen negativt.

Symptombilledet og paradokset med tårer

Tørre øjne præsenterer sig sjældent som tørhed i ordets oprindelige betydning. Faktisk er et af de mest almindelige symptomer – paradoksalt nok – løbende tårer. Hvordan hænger det sammen?

Når øjets overflade bliver irriteret af utilstrækkelig tårefilm, sender nerverne et nødsignal til tårekirtlen. Resultatet er en akut overproduktion af vandig tårevæske, som mangler de stabiliserende fedt- og mucinkomponenter. Tårerne løber, men de fugter ikke. Det er som at forsøge at smøre et reb med vand.

Andre typiske symptomer er:

• Sviende, brændende fornemmelse, ofte værst sidst på dagen
• Følelse af sand eller fremmedlegeme i øjet
• Lysfølsomhed og sløret syn, der bedres ved blink
• Trætte, tunge øjne
• Rødhed, især over hvidt af øjet
• Forværring i tørre omgivelser (fly, aircondition, ild i pejsen)

Symptomerne er ofte værst om morgenen eller om natten. Hvorfor? Under søvn er øjenlågene lukkede, men tåreproduktionen er minimal, og hos personer med tørre øjne bliver hornhinden ofte fuldstændig udtørret i løbet af natten. Mange vågner med en følelse af, at øjenlågene er limet fast.

Fra diagnose til behandling

En moderne tørre-øjne-undersøgelse hos øjenlæger i København eller i andre specialistklinikker er langt mere omfattende end tidligere. Vi bruger Schirmer-test, tårefilmens break-up tid, farvestofundersøgelser og ofte en infrarød billeddannelse af meibom-kirtlerne for at forstå, hvor problemet ligger. Først derefter kan en rationel behandlingsplan lægges.

Netop behandling af tørre øjne er et område, hvor tilgangen har udviklet sig markant gennem de seneste år. Hvor man tidligere primært rakte ud efter kunstige tårer som universalløsning, arbejder man i dag langt mere målrettet med årsagsbehandling.

IPL – en teknologi med uventet oprindelse

Intense Pulsed Light (IPL) blev oprindeligt udviklet til dermatologisk brug – mod couperose og pigmentpletter. Men dermatologer bemærkede, at patienter, der fik IPL-behandling i ansigtet, ofte rapporterede bedring af deres tørre øjne. Observationen førte til udvikling af dedikeret IPL-udstyr til oftalmologisk brug, og i dag er det en anerkendt behandling af kronisk meibom-kirteldysfunktion. Pulsene af lys opvarmer og stimulerer kirtlerne, så de atter kan producere det essentielle fedtlag.

Tørre øjne i samspil med andre øjenlidelser

Et aspekt, der sjældent diskuteres, er hvordan tørre øjne interagerer med andre øjenlidelser. Kronisk tørhed kan eksempelvis accelerere udviklingen af katarakt, øge risikoen for hornhindeinfektioner og forværre symptomer hos patienter med allergisk konjunktivitis. Samtidig ser vi ofte, at personer med tunge øjenlåg oplever forværret tørhed, fordi det slappe hudvæv kan forstyrre blinkrefleksens effektivitet og påvirke tårefilmens fordeling over øjet.

Det betyder, at tørre øjne sjældent skal behandles isoleret. En helhedsvurdering af øjets og øjenlågets anatomi og funktion giver ofte den bedste behandlingsplan.

Små vaner med stor effekt

Vil du gøre noget for dine øjne her og nu? 20-20-20-reglen er et godt sted at starte: hver 20. minut, kig på noget i 20 fods afstand (ca. 6 meter) i 20 sekunder. Det lyder banalt, men det brækker skærmfokus, genopretter blinkrytmen og giver tårefilmen tid til at rebuilde.

Sørg desuden for luftfugtighed i hjemmet, især om vinteren. En luftfugter i soveværelset kan for mange patienter halvere morgensymptomerne. Drik rigeligt vand. Og overvej omega-3-tilskud – der er voksende evidens for, at kosten påvirker meibom-kirtlernes funktion.

Er dine øjne trætte lige nu, mens du læser dette? Det er måske et tegn på, at det er på tide at lukke øjnene et øjeblik – og give tårefilmen chancen for at gøre sit arbejde, som den er designet til.