Nu er det sådan cirka 4 år siden, vi købte den her sommerhusgrund oppe i det nordjyske. Grunden har lidt skov, men der er også et meget fint udkig ned Vesterhavet. Terrænet i området er kuperet, og vi ser ofte folk, der går ture herude. Siden vi købte grunden, har vi været i Jylland for at besøge den hver sommer. Vi har slået et telt op på den sådan rundt lidt forskellige steder på den for ligesom at afprøve, hvor det vil være bedst at bygge et nyt sommerhus. Her i sommers var det dog ikke så morsomt at overnatte i telt i 3 uger. Det regnede stort set hver dag. Og det her med at stå op og finde, at alt er pjaskvådt, er jeg – og min mand – sådan set ved at være for gamle til.
Bygge sommerhus
Jeg kan huske, da vi var inde på en kro for at få en god frokost – efter en kold og våd morgen ude i naturen – sagde tjenere, der kom med smørrebrødet kun én eneste ting til os: ”Byg sommerhus – nu!” Vi kiggede på hinanden, og vi måtte faktisk give ham ret i, at han har en god pointe.
Han kender os godt. Ved at vi har købt den grund for nogle år siden, og at vi påtænker at bygge sommerhus på den. Jeg syntes, ligesom at jeg kunne ane hans spørgsmål om, hvorfor vi ikke har bygget et sommerhus endnu. Tanken, han ligesom udsendte, var, at det må da være forfærdeligt at bo i et lille telt i så mange uger i regnvejr. Han har fuldkommen ret. Det var forfærdeligt. Vores børn har dog ikke noget imod det. De synes, at det er sjovt, at vi er så tæt på hinanden, som vi jo rent fysisk er, når man bor 4 mennesker i et telt, der er beregnet til 3 personer.
Vi lagde en plan
Under den frokost talte vi om det. Børnene var ude og lege ude på kroens legeplads. De havde fundet nogle kammerater, som de lærte at kende sidste år. Vi talte om, at vi skal til at realisere drømmen, vi har om et nyt sommerhus. Vi diskuterede, hvor det skal ligge på grunden. Vi talte om sommerhusets størrelse. Vi kan jo også godt lide at være tæt sammen med ungerne, så vi blev ret hurtigt enige om, at vores nye sommerhus ikke skal være ret stort. Men der må altså gerne være plads til, at vi kan få lidt privatliv, imens vi opholder os i det. Det er ikke nødvendigt at blive sparket af et barn, der sover uroligt hver nat.
Sommerhusudstillinger er næste skridt
Nu skal vi have set nogle udstillinger: https://lilje-huset.dk/udstillinger/ Den dag kunne vi ikke helt blive enige om, hvor på grunden huset skal opføres. Men det kunne vi bestemt godt blive enige om den næste dag. Huset skal ligge, så vi kan nyde udsigten ud over Vesterhavet, men det skal også ligge lige ved den lille skov, vi ejer. Tankerne, vi har nu, er at sætte i gang med vores sommerhusprojekt her i efteråret. Vi vil gerne have det opført, så vi kan holde en god og tør sommerferie til næste sommer.