Hvad er kiropraktik

Da folketinget i 1992 besluttede at give autorisation til kiropraktorerne i Danmark, vedtog man følgende definition: kiropraktik omfatter diagnostik, forebyggelse og behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser og smertetilstande i bevægeapparatet.

Dette betyder at kiropraktik er en metode som tager udgangspunkt i at sammenspillet mellem nervesystemet og ryggens led er af afgørende betydning for menneskets helbred.

Kiropraktoren arbejder ud fra fire fundamentale overbevisninger

  1. Kroppen er en selvhelende og selvregulerende mekanisme
  2. Nervesystemet kontrollerer og organiserer alle funktioner i kroppen
  3. Al forstyrrelse af nervesystemet er dårligt for helbredet. Forstyrrelserne kan være forårsaget af ledlåsninger
  4. Alt der mindsker forstyrrelser i nervesystemet er gavnligt

Hvad er en ledlåsning ?

Sagt på en simpel måde er en ledlåsning, når nogle hvirvler i rygsøjlen ikke bevæger sig optimalt i forhold til hinanden. Dette medfører irritation af små eller store nerver og eventuelt muskelspændinger.

Ledlåsninger kan være forårsaget af uheld, sportsskader, mangel på motion, forløftninger, ensidigt gentaget arbejde,slidgigt, dårlig holdning eller stress. Det kan føre til svære smerter og invaliditet.

En Kiropraktisk justering ( manipulationer ) udført af kiropraktor

Kiropraktisk behandling (også kaldt en justering) går ud på, at vi med små hurtige og præcise tryk, der har til formål at genoprette den bedst mulige bevægelighed i leddene.

Der kan komme en lille poplyd ved justering af leddet, hvilket er helt normalt og ikke farligt. Når folk kommer til os med diverse smerter, er det vigtigt at forstå, at ledlåsninger fejlbelaster leddene. Og at en kiropraktisk justering er medvirkende til at aflaste og derfor øge bevægeligheden i leddet og stimulere helingsprocessen.

Årsagen til rygproblemer kan f.eks. være dårlig arbejdsstilling, dårlig kropsholdning, statisk belastning, tunge løft, uforberedte lette løft, fald, slag, stød, for lidt motion, slidgigt, dårlige kostvaner og stress.

Stress kan påvirke kroppen rigtig meget i en negativ retning, hvis en tanke bliver til en følelse kan det sætte nogle spor i bevægeapparatet. Ryggen belastes enormt hver dag i vores liv.

Hvis en belastning varer længe nok, nedsættes bevægeligheden gradvist i ryggens led. Det kan give fejlbelastning som senere hen udvikler sig til symptomer som: ømhed, spændinger, stivhed og smerter. Det kan din kiropraktor undersøge for dig, og du kan find kiropraktorer i Danmark hos Novaindex.com.

Bookmark permalink.