Nu ved jeg ikke, om du er sportsudøver. Men hvis du er, så ved du lige så godt som jeg, at sportsmænd og -kvinder ret ofte får skader. Større eller mindre. De fleste af os kender til små sportsskader. Fx at vi er faldet under løb og har slået albuen eller knæet. Nogle af os, der dyrker intensiv sport, kender til større sportsskader. Vi har måske været ude for et grimt fald, der har medført knoglebrud eller andre større belastninger. Fx at få revet en sene i skulderen over. Det tager meget lang tid at reparere den slags sportsskader.
De færreste af os – uanset om vi dyrker sport på eliteplan eller på et mere tilgængeligt plan – har dog lært, at vi faktisk kan forebygge sportsskaderne, vi pådrager os. Sådan er det nemlig.
Opvarmningen
En af de vigtigste ting, man skal gøre for at forebygge skader, er, at man skal sørge for at varme kroppen op langsomt, inden man går til sin træning. Der er en god grund til, at fodboldspillerne altid får mindst en halv time til at varme op i, inden kampen begynder. Det er, fordi de helst ikke skal udsættes for at komme til skade. Nu er fodbold jo en holdsport – derfor er det vigtigt, at alle spillere på holdet er i god form, og at de ikke kommer til skade. Men det gælder så sandelig også for individuelle sportsforme. Fx højdespring. Hvis højdespringerne ikke sørger for at varme sin krop op og få musklerne til at fungere optimalt, ja så er chancerne for at få en skade store. Sådan er det altså.Og så kan der være brug for sportslig terapi.
Undgå sportsskader
Selv har jeg lært at undgå sportsskader på den hårde måde. Som rytter lærte jeg altid, at jeg skal bruge lang tid på at varme hesten op, førend arbejdet i virkeligheden kunne starte. Faktisk så tror jeg, at mere end 60% af tiden jeg red i, blev brugt på opvarmning af hesten.
Jeg lærte dog ikke, at jeg selv skulle varme op, inden jeg satte mig sadlen. Det var der ikke nogen, der talte om. Så en dag, hvor jeg lige havde sat mig i sadlen og en fugl, fløj op foran min hests mule, så den blev forskrækket, og sprang til siden, faldt jeg af. Jeg slog mig voldsomt. Og hvorfor faldt jeg af? Fordi min krop var stiv og slet ikke gearet ind på, at der kan ske pludselige ting. Resultatet? 3 uger på hospitalet med et brækket ben. Flere uger med genoptræning. Og en hest, der havde meget svært ved at tilgive mig, at jeg ikke kom og så den, imens jeg lå på hospitalet.
De 5 mest hyppige sportsskader er:
- Forstuvninger og forstrækninger Disse skader opstår, når ledbånd (som forbinder knoglerne) bliver overstrakte eller revet. Forstuvninger sker ofte i ankler, knæ og håndled. Forstrækninger involverer muskler eller sener og er almindelige i baglår, lyske og skuldre.
- Meniskskader Menisken er en form for bruskskive, der fungerer som en støddæmper i knæet. Skader på menisken kan opstå ved pludselige bevægelser som drejninger eller ved langvarig overbelastning. Det er en almindelig skade blandt fodboldspillere og løbere.
- Achillessenebetændelse Dette er en overbelastningsskade, der forårsager smerte langs bagsiden af benet, ned til hælen. Achillessenebetændelse opstår ofte hos løbere, der pludseligt øger deres løbedistance eller intensitet, samt hos middelaldrende mennesker, der spiller sport, som involverer spring.
- Skinnebensbetændelse Også kendt som “medialt tibialt stresssyndrom”, er det en smertetilstand langs skinnebenet. Det er særligt udbredt blandt løbere, gymnaster og dansere. Overbelastning og gentagen belastning på skinnebenet fører til denne tilstand.
- Korsbåndsskader Skader på de korsformede bånd i knæet, især det forreste korsbånd (ACL), er almindelige i kontaktsport og sportsgrene, der kræver hurtige stop og retningsskift. En ACL-skade kan kræve kirurgisk indgreb og en lang rehabiliteringsperiode.
Generelt er det en god ide at se nærmere på de efterhånden fremragende muligheder, der er for at fremskynde restitution efter hård sport. Det kan være for eksempel et såkald isbad – se her. Det kan også være et af de efterhånden meget populære infrarøde tæpper eller saunatæpper, som de også kaldes:
Husk det nu!
Så ja, varm op, inden du begynder at lave kraftpræstationerne. Det er mit bedste råd til dig. Og jeg håber inderligt, at du vil lytte til det. Lad mig lige skære det ud i pap: Det er vigtigt, hvis du vil undgå sportsskader, at du varmer din krop op ganske langsomt. Det nytter ikke noget at jappe. Og jo ældre du bliver, jo mere tid, skal du bruge på at varme din krop op.