Dette er en historie fra det virkelige liv her i syden. Jeg sad engang hjemme hos en kammerat, jeg har. Vi sad ude på balkonen og delte en flaske rødvin. Det var en hyggelig aften. Vi sludrede. Han fortalte om sine udfordringer på sit arbejde. Jeg forsøgte at fortælle ham om min dejlige ferie. Bare for lige at få hans tanker væk fra pligterne – og muligvis også rutinen. Det lykkedes mig ikke at få hans tanker væk fra pligterne. Han er et menneske, der tænker utroligt meget – og hurtigt – men som ikke kan tie stille.
Udvendig solafskærmning
Det var en lun aften. Vi – han – snakkede om alt muligt. Efterhånden som flasken blev tømt, blev han/vi naturligvis mere og mere fjollet at høre på. Vi vidste det godt. På et tidspunkt kom han til at tale om den udvendig solafskærmning, som folk bruger her i landet.
Egentlig har jeg aldrig tænkt over det. Det har bare været sådan, så længe jeg kan huske. Men min kammerat gjorde mig opmærksom på, at folk her i byen sætter deres solafskærmninger op forkert. Jeg spurgte ham om, hvad han mente. Hans svar var, at jeg skulle sætte mig ned og se på bygningen overfor og beskrive for ham, hvad jeg så.
Indvendig solafskærmning
Det gjorde jeg. Og jeg kom til at grine. For han har faktisk ret. De sætter deres indvendig solafskærmning op på sådan en måde, at den der mekanisme, der sørger for, at markiserne kan hæves og sænkes, sidder udenpå markisen. Den er synlig for alle. Det er faktisk ikke så kønt at se på. Man vænner sig bare til det.
Jeg forsøgte dog at sige til ham, at de sikkert gør det, fordi de ikke selv vil se på deres egen solafskærmnings mekanisme der, hvor de sidder. Hans modargument var så, at det er da en meget dårlig måde at tænke på: Hvis man skal sidde og se på 30 mekanismer for at undgå at se på en enkelt, så har man da ikke vundet noget! Jeg måtte indrømme, at det har han ret i.
Siden da har jeg så ledt efter solafskærmning til mit eget hjem. Uden synlige mekanismer. Og det er faktisk muligt at finde. Man skal bare lede lidt efter det.
Lidt som gardiner
Den bedste løsning, jeg har fundet indtil nu, er en form for solafskærmning, der ligner gardiner. Man kan få nogle kraftige gardiner, der både kan bruges som solafskærmning og beskyttelse mod vind. De har ikke de der mekanismer siddende udenpå. De kan hænges eller sættes op i skinner, så man bare skal trække i en diskret, lille streng. Smart. Effektivt. Og meget kønnere end de der markiser, som har de der håndsvingsmekanismer siddende på den forkerte side. Ud mod det offentlige rum.
Fordele ved den slags gardiner er, at man kan rimeligt nemt, kan pille dem ned for at rengøre dem. Og det kan vi godt trænge til her i landet. Når det regner – især om sommeren – så regner det jo ikke bare. Vi får ofte støv fra Saharas ørken med i regnen. Og det giver sig selv, at støvet skal vaskes af.