Stress af angst

De fleste mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv at de er angste. Det ville faktisk være meget mærkeligt, hvis vi ikke oplever det. Angsten viser sig oftest ved, at der sker noget i vores krop og hjerne. Vi får måske hjertebanken i en bestemt situation. Det kan være, at vi får kvalme. Måske har vi dårlig mave, uden at have spist noget forkert. Måske lider vi af søvnløshed. Der er utroligt mange angst symptomer – se her.

Håndtering af angsten

Nogle af os kan håndtere vores angst. Andre mennesker kan ikke. Disse mennesker har brug for hjælp, så de kan komme forbi angsten. En af de mest almindelige angstlidelser, som vi kommer ud for er faktisk dødsangst.

’Dødsangst’ er ikke altid kun en betegnelse for, at vi er bange for at dø, sådan som mange tror. Dødsangst er en betegnelse for en angstlidelse, der meget ofte viser sig ved, at vi går rundt og er meget bekymrede. Måske kan vi ikke lige definere, hvad vi er bekymrede over. Men den fører til, at vores fantasi og vores tanker kan få os til at blive totalt handlingslammede. Og dermed er vi inde i et dårligt spor: Vi kan ikke fungere i hverdagen. Måske fordi vi simpelthen ikke tør falde i søvn om natten. Vi er måske i virkeligheden bange for at blive ensomme – og alle tanker kredser om ensomhed: Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver alene (hvilket så skyldes at din partner dør)? Hvad nu hvis jeg ikke har familie, der vil hjælpe mig, hvis der sker noget med mig? Osv.

Dødsangst kræver behandling

Angst for at dø er en meget stærk angstlidelse, og det er bydende nødvendigt, at du kommer i behandling for din dødsangst.

Det, du skal gøre, er naturligvis at søge hjælp hos en dygtig psykolog, som kan give dig modet til at tale om det, der fremkalder dødsangsten. Dermed er behandling af dødsangst meget lig med behandling af fx sygdomsangst. Den går nemlig ud på, at du finder ud af, hvorfor du er angst, hvornår den opstår og, hvad du kan gøre, for at håndtere den. Der vil sikkert være samtaleterapi involveret i behandlingen. Behandlingen vil sikkert også indeholde at du lærer at fokusere på andre ting end de tanker, der får dig til at føle angsten. Det kan være, at du skal udføre nogle særlige øvelser, så du ikke oplever ubehagelige fysiske symptomer, såsom hjertebanken eller psykiske og følelsesmæssige symptomer – såsom total afmagt.

Kan kræve behandling af stress også

Mange får decideret stress og dermed behov for en målrettet stress behandling. Ligesom det kan tage tid at komme af med sygdomsangst, så tager det også tid at komme af med angsten for at dø. Men den tid, der skal bruges, er en god ’investering’, hvis jeg må sige det på den måde. Behandling af angst vil nemlig føre til, at dit liv kommer på ret køl igen.

Ofte fører behandlingen også til at du faktisk får en meget bedre livskvalitet fremover. Netop fordi du vil have lært at håndtere situationer, der gør dig angst, fremover. Så hvis vi siger at tid er penge: Så vil omkostningen til behandling hos en psykolog være godt givet ud.

Bookmark permalink.