Den alsidige klarinet

Er der noget instrument, der er mere alsidigt end en klarinet? Det tror jeg ikke. Klarinetten bliver brugt i klassisk musik. I moderne musik. I jazz. I folkemusik. Og ja, der findes mange forskellige klarinetter. Det er et instrument, der er meget berejst. Det siges at stamme fra et sted ovre på stepperne i Østeuropa. Det har så fundet vej til Mellemøsten, Central- og Nordeuropa. Og senere er klarinetten og idéen med dette lille beskedne instrument, blevet eksporteret til Amerika. Og muligvis er det en skrøne, men der er nogle der siger, at det også har besøgt Indien og efterladt sin lyd der.

Den sprøde klarinet

Hvorom alt er, og uanset skrøner og løgnehistorier, så kender vi alle lyden af en klarinet. Det er mystisk lyd: Til tider blød og blid. Til andre tider kan den være skinger og skrigende. Det kommer naturligvis an på, hvad det er for noget musik, den bliver brugt til at spille. Og så kommer det også an på klarinettistens formåen og erfaring. Det er nemlig et instrument, der spænder meget vidt. Det har et stort toneregister – og måske er det netop grunden til at det er et instrument, der indgår i mange forskellige genrer.

Så der er derfor også mange gode grunde til at lære at spille på klarinet. Den ene dag vil du spille folkemusik. Den anden er det måske klassiske symfonier, du skal øve dig på. Klarinetten kan være med i begge genrer. Så det er en god investering at lære at spille på klarinet. Du kan skifte symfoniorkestret ud med et godt jazzband.

Et ret lille instrument

Det er et forholdsvist lille instrument. Det betyder, at du nemt kan have det med på rejse. Og du kan måske også bruge det til at finansiere din rejse – der er jo mange musikanter, der tjener penge til føden, når de opholder sig udenfor deres eget land, ved at spille på torve eller gadehjørner. Eller nede på togstationen!

En klarinet behøver ikke at være særlig dyr. Du kan finde en billig klarinet hos de fleste forretninger, der sælger musikinstrumenter. Og vil du købe en klarinet, så vil jeg anbefale, at du først besøger den slags forretninger. Du kan sikkert finde en klarinet til salg i den lokale avis. Mange mennesker har forsøgt at lære at spille på deres klarinet. Men af en eller anden grund, så har de opgivet. Den bliver derfor sat til salg under den kategori, som ofte bliver kaldt for ”Diverse”. Jeg vil dog råde dig til ikke at opsøge den slags annoncer.

Det kan slet ikke betale sig. Du får ikke den samme service, som du gør i forretningen, der sælger instrumenter. Den tidligere ejer af klarinetten ved måske slet ikke, hvad det er for et instrument, han sælger. Og ja, det der med prisen: Det kan somme tider være besnærende at se en klarinet, der er meget billigt til salg. Men så skal du måske lige se efter, om den er blevet beskadiget. Det kan være, at det lille blad, der sidder i mundstykket, er blevet væk. Og hvor finder du sådan et? Måske i instrumentforretningen.

Bookmark permalink.