Ferie og Corona

Nu er der snart gået, et halvt år, siden alt det her corona halløj startede. Børnene har været søde og tålmodige. De har faktisk forstået alvoren meget bedre, end de fleste voksne har. Men de har også været meget skuffede over, at vi kun tog på en kør selv ferie her i sommers. Altså de var ikke skuffede over kør selv ferien. Det, de var skuffede over, var, at vi ikke selv kunne køre på ferie i Italien. Det havde vi ellers planlagt og talt meget om. Men de kunne jo godt forstå, at det ikke kunne lade sig gøre. Sådan alvorlig, som situationen var i Norditalien i foråret, tillod vi ikke os selv at tage nogen chancer. Også selvom vi egentlig havde lyst til det.

Vi savner at komme væk

Nu er det bare sådan, at vi også selv savner at komme lidt hjemmefra. Vi kan godt lide at campere. Men der er lang tid til næste sommer, og vi ved jo stadig ikke, om vi trygt kan rejse ud i Europa om et lille års tid. Det håber vi da på, at vi kan. I den grad. Men vi tør simpelthen ikke binde os fast. Hverken med hensyn til økonomien i en rejse til udlandet eller med hensyn til planlægningen. Hvem ved, om vi kan få ferie til næste sommer. Vi har jo brugt en del feriedage.

Alligevel er det fristende at snuse rundt og kigge på forskellige tilbud på internettet. I går, fx var jeg inde og undersøge, hvad en kør selv ferie til Italien vil koste. Jeg skrev bare, ”Kør selv ferie Italien” i min browsers søgefelt og fik en del forskellige forslag frem. Der gik så nogle timer, hvor jeg drømte om, at vi tager på en lang rejse til Italien til næste år.

Norge på ski måske

Men så oppe i hjørnet på et af de sites, jeg besøgte, så jeg en lille reklame: ”Skiferie Norge”. Og jeg må sige, jeg klikkede da på den. Røg ind på et andet site og så forskellige muligheder for at komme på skiferie i Norge.
Jeg blev lidt forvirret. Der er virkeligt mange muligheder. Så jeg besluttede at holde op med at drømme om at komme på ferie nu. Og skiferie er faktisk ikke lige det, jeg har allermest lyst til. Ikke desto mindre, så kværner idéen rundt i mit hoved.

Vi skal altså på ferie!

Jeg har ikke sagt noget til min mand eller børn om den endnu. Jeg skal lige have den sat helt på plads hos mig selv først. Min idé er nemlig, at det måske godt kunne lade sig gøre, at vi tager på en lille skiferie til februar. Der er faktisk ikke så lang tid til. Om få måneder er det jul, og så glemmer vi alt om efterårsferie og den slags. Juleforberedelserne er nemlig meget vigtige i vores familie. Men når vi er kommet ind i det nye år, så er der ikke lang tid til februar. Og børnene får vinterferie. Måske er det ikke en dårlig idé.
Lad mig lige tænke lidt mere over det. Vil gerne undersøge lidt mere om, hvordan og hvorledes, inden jeg lufter idéen.

Bookmark permalink.