Det er søndag formiddag. Det er det tidspunkt på ugen, hvor jeg læser alle de reklameblade og lokale aviser, som jeg har samlet sammen i løbet af ugen. Der er som regel nogle gode tilbud i reklamebladene, som jeg skriver på min indkøbsseddel. I de lokale aviser er der artikler om, at en eller anden svineavler i området har fået en præmie, fordi kødet, han producerer, er i topkvalitet. Økologisk. Tillykke, til ham. Godt at vide, at området er ved at få et godt ry for de ting, vi kan producere – ligesom med måltidskasser, som området jo er kendt for.. Og det er især godt, fordi for ikke så lang tid siden kom vi (lokalsamfundet) jo virkeligt på danmarkskortet efter den her skrækkelige historie om en kvinde og nogle børn, der blev fysisk mishandlet. De var blevet udsat for vold. Men de var også blevet spærret inde af en eller anden psykisk syg person.
Kvindekrisecenter
De kom på et kvindekrisecenter, og vi læser ofte artikler om, at de i dag har det godt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er godt, at der findes kvindehjem, som kan tage imod børn og deres mødre, som bliver udsat for vold. Om det er fysisk eller psykisk, er ligegyldigt. De skal have en mulighed for at komme væk fra volden. Tit synes jeg, læser man også om, at de offentlige myndigheder har været for langsomme til at reagere på henvendelser omkring den slags sager. Så det er ekstra fint, når nye krisecentre dukker op. Og der er behov for dem.
Nyt krisecenter
For nyligt læste jeg om et nyt krisecenter i København, som har fået meget omtale. Der var tale om en meget ung kvinde, som ikke er af dansk herkomst, som var blevet grusomt mishandlet. Hun havde to små børn. De var kommet på det her kvindehjem i København og havde formået at få kørt en stor retssag mod voldsmanden. Den retssag er nu mundet ud i en stor debat om børnebrude. Det er et fænomen, som vi ikke har turdet tale højt om her i landet i mange år. Men vi har jo godt vidst, at det forekommer. Vi har måske ikke talt om det, fordi vi ikke kender til den kultur, hvor ægteskab med mindreårige kan indgås legalt.
Ved ikke selv helt
Men lige nu er der meget tale om det. Skal det forbydes? Kan det forbydes? Jeg ved det ikke. Men jeg må sige, at jeg synes, som dansk kvinde bosat i Danmark, at alle, uanset herkomst eller religion, skal respektere den danske lovgivning. Og den forbyder, at mindreårige indgår i ægteskaber. Jeg siger ikke, at vi, danskerne, ikke skal respektere religion og kulturer fra andre steder i verden. Vi skal bare have på det rene, at her i landet er der nogle basale regler, som skal overholdes. Uanset hvem man er. Og en af de basale – men meget vigtige – regler er: Vi er alle sammen ligeværdige mennesker med ret til at udtrykke os. Ingen må forhindre os i det. Og slet ikke med voldelige midler. Fysiske, psykiske, seksuelle eller økonomiske.