Det værste, du kan komme ud for, er en skade. Ikke? Hvis du er sportsmenneske – og også lidt fanatisk omkring din sport, så ved du godt, hvad jeg taler om. Det er jo sådan, at jo bedre vi bliver til vores sport, desto mere ved vi, hvor meget vi har at lære endnu. Og derfor kan vi ikke tillade os at få en sportsskade. Vi skal jo udvikle os – som sportsmennesker. Vi skal præstere. Og vi vil lære mere. Hvis der så indtræder en sportsskade undervejs – så bliver vi forsinkede i den proces. Og det er noget, vi hader. Vi vil bare videre. Højere, hurtigere, stærkere – eller hvad det nu er, de siger.
Massge pistol hjælper
Og sportsskader er absolut forhindrende for, at vi kommer videre – endda selvom du er flittig med at bruge en god massagepistol. De er irriterende forsinkelser. Ja, det er rigtigt, at sådan føles det. Mentalt, er vi klar til at komme videre. Men fysisk? Ja, det er jo ofte det, sportsskaderne fortæller os: Vi er ikke klar til at komme videre. Hvad for noget? Du spørger. Og jeg fortæller dig, at de fleste sportsskader ikke skyldes uheld. Eller ulykker. De fremprovokeres, fordi vi ikke lytter til vores krop. Så er det sagt. Nu ved du det! Skal jeg virkeligt forklare dig, hvorfor vi selv er skyld i vores sportsskader? Ok, men så lov mig, at du hører efter.
Hvorfor får du skader af sport?
Grunden til, at du får en sportsskade er, at du har overanstrenget et sæt muskler i din krop – måske endda flere sæt. Du har måske fremprovokeret en lille inflammation i noget væv et eller andet sted på din krop. Du har måske sprængt en fiber i en muskel. Noget i den stil. Du ved det bare ikke, fordi du har ikke haft smerter endnu. Du har måske oplevet lidt ømhed. Men det har du ignoreret. Og nu, hvor det så gælder, så sætter du din krop på endnu et stykke hårdt arbejde. Du skal jo være den hurtigste. Og så er det, at det sker: De muskler, der er overanstrengte går simpelthen i strejke. De siger ”nej – ikke mere”. Og du falder. Nu kan du mærke fibersprængningen i låret. Du kan mærke, at du har slået din arm og skulder sønder og sammen under faldet. Og som løber er det umuligt for dig at kunne løbe uden at kunne bruge armene. – Og ja, benet – det skal bare hvile.
Tiden læger alle sår
Fibersprængningen har krav på tid. Du har selv fremprovokeret din sportsskade, ved at ignorere ømheden i dine ben. Du tvang musklerne til at yde mere, end de kunne. Og du gav dem ikke muligheden for at få hvile. Så du er selv skyld i din sportsskade. Og det kunne du have undgået, hvis du lyttede til din krop – og måske tog ganske få af de hjælpemidler, som sportsfolk har, i brug. Du kunne fx have brugt et par recovery boots, så dine benmuskler kunne nå at restituere sig, inden du krævede endnu mere af dem. Hvor om alt er, du har lært din lektie. Vil du sørge for, at du giver den videre til den næste ubetænksomme sportsudøver, du møder?