Vi har krisemøde her i familien. Det er sommerferien, som skal planlægges, og vi har en kæmpe konflikt. Vi har nemlig delte meninger om, hvor vi skal tage hen. Normalt rejser vi sammen med nogle venner og deres børn. Det er superfedt. Deres børn er jævnaldrende med vores, og de har det godt sammen. Det er vigtigt for os voksne, at vi ikke skal gribe ind i skænderier mellem ungerne. Vi har faktisk rejst på ferie hvert eneste år, hvor vi mødte dem på en ferie i Grækenland. Vi svingede bare sammen lige med det samme. De sidste fem år har vi så været forskellige steder i verden sammen.
Florida
Men lige nu, så vil drengene – min man og min søn – helst til Florida. De fabler om, at de gerne vil til Miami Beach. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg har stærkt på fornemmelsen, at det har noget at gøre med at få prøvet en jet ski. Selv vil jeg og vores datter hellere til Hawaii. Det vil vi, fordi jeg gerne vil se mere af Polynesien. Min datter tager altid mit parti, når hun fornemmer, at drengene dominerer. Min søde datter. Hun er stadig for lille til at forstå, hvad det er, jeg er interesseret i, men hun er sørme solidarisk med mig. Nej, jeg gider ikke det der jet ski.
Hawaii
Jeg har et godt argument for, at det skal være Hawaii: Der kan komme gode bølger til at surfe på. Men de er helt sikre på, at Miami er bedre.
Vi har talt med vores venner, og vi har snakket frem og tilbage om at tage til ét af de to steder. Vores venner har været i Florida. Det var en stor oplevelse især det her med naturparken, som de stadig taler om. Men de har ikke været på Hawaii. Min veninde er marine biolog og har en stor drøm om at kunne bruge sin ferie på at dykke. Hendes mand er skolelærer, og hans ønske er, at han kan opleve noget, han kan bruge i sin undervisning. Selv har vi ikke sådan nogle professionelt orienterede motiver bag vores ferie. Vi vil bare slappe af nyde stedet og vores børn.
Nu skal vi rejse
De kom til middag forleden dag, hvor vi undersøgte lidt om, hvad rejser til Hawaii egentlig koster. Man kan få rejser til meget rimelige priser, men man kan også få meget dyre rejser. Det kommer helt an på, hvor man vil bo, og hvad man vil opleve. Vi har ikke det helt store budget, så vi skal finde ud af, hvor vi får en god oplevelse. Vi ved intet om Hawaii, så en planlæg-selv-ferie vil blive en svær opgave for os, hvis vores endelige valg falder på det sted.
Der findes ikke så meget information på dansk om Hawaii. Men heldigvis findes der en masse på engelsk. Det er jo faktisk en del af USA, selvom det ligger langt ude i Stillehavet. Hvordan kommer man egentlig dertil? Skal man flyve til Los Angeles og så videre derud derfra? Det er lidt nemmere at komme til Florida. Der er direkte fly til Miami, så det er bare at sætte sig ind i flyet. Det der med rejsetiden er vist noget, jeg lige skal have med i overvejelserne. Kan børnene klare den lange rejse til Hawaii?