Min mand og jeg skulle engang opholde os på en græsk ø, hvor han skulle deltage i en workshop for arkitektstuderende fra Grækenland, Tyrkiet, Italien og Danmark. Jeg var bare med som den privilegerede spouse. Professorens viv. En af hans tyrkiske kollegaer havde sin lille datter med. Så mens de andre arbejdede på projekter om at lave forslag til restaurering af en middelalderby, så hyggede den tyrkiske pige og jeg os sammen på stranden. Nu er det bare sådan, at den tyrkiske pige var bange for bier. Det er jeg ikke. Jeg har ikke allergi. Men jeg kan godt blive nervøs, hvis der er hvepse omkring mig.
Hvepse
En dag sad vi udenfor ved den lille taverna på stranden og fik frokost, og en stor hveps kom forbi. Summede rundt om salaten og fisken. Den tyrkiske pige blev helt hysterisk. Jeg forsøgte at berolige hende og satte en tallerken med lidt fisk et stykke væk. Jeg håbede, det var måden. man kunne få fjernet hvepsene. Det fungerede også. I ca. et halvt minut. Så var der hvepse igen. Pigen var bange, så vi rykkede måltidet indenfor. Ind, hvor vi kunne lugte grillen og høre snakken fra køkkenet.
Tjeneren spurgte os om, hvorfor vi sad indenfor. Vi forklarede med fagter og engelske ord, at der var hvepse. Han forstod ikke, hvad vi mente. Men han fandt en gut, som kunne lidt engelsk, så vi kunne forklare ham, at vi mener, han har brug for hvepsebo fjernelse. Vi havde nemlig set mange hvepse omme bag ved tavernaen.
Da han forstod problemet, så han temmelig bekymret ud. Han forklarede, at han faktisk har fjernet et hvepsebo for blot to dage siden. Han nævnte også, at vi ikke skulle være bange for at sætte os udenfor igen. Han kender et godt middel til at holde hvepse væk fra et måltid.
Jeg ville gerne udenfor igen. Køkkenosen var lige kraftig nok indenfor. Vi satte os ud til et rent bord, og tjeneren kom med vores mad. Han kom også med en lille stålbakke med et stykke aluminiumsfolie i. Ovenpå lå der almindeligt kaffepulver – af den helt pudderagtige slags. Du ved den slags kaffe, man bruger, når man laver tyrkisk eller græsk kaffe.
Fjernelse for viderekomne
Han satte ild til pulveret, og det begyndte at brænde. Lugten af brændende kaffe kan være en overraskelse for næseborene, men den er ikke ubehagelig. Skarp. Intens. Når man har vænnet sig til den, er det ikke slemt. Og det er effektivt. Lige da vi satte os ved bordet, kom der en hveps. Men lige så snart kaffen begyndte at brænde, og brisen sendte røgen ind over hvepsen, så forsvandt den. Og selv om der var hvepse, kom de ikke i nærheden, mens kaffen brændte. Smart. Jeg anede ikke, at man kunne brænde kaffepulver, og at det holder hvepse væk. Vi fik vores frokost i fred og ro for hvepsene.
De følgende dage lagde jeg mærke til, at uanset hvor vi spiste, så var der små bakker med kaffepulver ved alle borde. Det er åbenbart et almindeligt, kendt trick på den ø.