Inkubatorer i laboratorier

Vi lever i et samfund, hvor vi kan få pleje og medicin, hvis vi bliver syge. Vi ved, at den medicin vi indtager vil gøre os godt. Men ved vi, hvor lang tid, det har taget at udvikle medicinen, og hvor mange tests medicinen har måttet bestå, inden det specifikke middel måtte distribueres til almindelige forbrugere? Sikkert ikke. Vi fik en lille fornemmelse af det, for et par år siden, da Covid-19 brød ud. Indenfor et års tid blev den første vaccine udviklet. Vi fik dog også tudet ørerne fulde med, at det var sket på rekordtid. Heldigvis skete det.

Bruges til vira

Men det siger noget om, at når der udvikles medicin eller vaccine, så er det en langvarig proces. Det kan være at der skal fremdyrkes nogle særlige cellestrukturer eller bakterier – eller vira. Fremstillingen af den slags kan kun ske i inkubatorer som disse. En inkubator kan nemlig sørge for at der er en særlig temperatur og fugtighed – konstant – over kortere eller længere tid.  Det er lidt det samme, som når du får taget en blodprøve. Din prøve bliver sikkert placeret i en køle inkubator, så mikrobiologen kan analysere den korrekt, når hun har tid. Indenfor medicinalindustrien bliver der ofte brug for at udvikle celler.

Særlige CO2 inkubatorer

Dette sker ikke på hospitalerne eller hos lægerne, men i særlige laboratorier, hvor eksperterne har det, der kaldes for CO2 inkubatorer til rådighed. En CO2 inkubator er særlig, fordi den er designet til at skulle skabe de samme betingelser som inde i menneskets krop. Der skal være en særlig grad af surhed, varme og fugt. Kan inkubatoren hurtigt og stabilt nå disse betingelser, så kan forskerne hurtigt få fremdyrket de cellestrukturer, som de har brug for, når de fx udvikler ny medicin. De skal dog bare være ualmindeligt forsigtige med at sørge for at få deres inkubatorer gjort rene.

Det nytter jo ikke noget, at de har dyre inkubatorer til rådighed, hvis der overføres svampe, virus eller bakterier imellem de forskellige kultiveringer. Inkubatoren skal derfor steriliseres. Sterilisering kan ske ved opvarmning eller med ultravarmt vand. De skal dog også være opmærksomme på, at CO2 inkubatorer er meget følsomme. Der er forskel på, om de stiller inkubatoren i et lokale, som ligger meget højt oppe i bjergene, eller om den bliver placeret ved havets overflade.  Heldigvis kan CO2 inkubatorer indstilles, så de ikke mister deres funktionsdygtighed, hvis de står et sted, som måske ikke er det helt ideelle.

Betegnelsen bruges ret bredt

Måske har du hørt om andre inkubatorer? Ordet inkubator bliver faktisk brugt i mange andre sammenhænge, end blot i forbindelse med fremdyrkning af celler til brug i medicinalindustrien. Der findes virksomhedsinkubatorer.

Dette er inkubatorer, hvor iværksættere kan få lov til at starte deres virksomhed op, uden omkostninger – eller med meget små udgifter. Når de så er finansielt stærke nok, så må iværksætteren forlade inkubatoren. Ja, du har måske også set en inkubator i brug? Har du nogensinde besøgt en gård, hvor der produceres høns og æg? Her har gårdejeren helt sikkert en inkubator, der sørger for at produktionen af nye høns sker hurtigt. Udklækningen af kyllinger sker nemlig ofte i inkubatorer.

Bookmark permalink.