Min arbejdsgiver har et eller andet i tankerne. Jeg kan mærke det på ham. Han arbejder på en eller anden tale. Han sender mig små udkast i tide, og utide og spørger om en eller anden frase er god eller dårlig i den eller den sammenhæng. Jeg forsøger at svare ham så godt, jeg kan, uden at jeg dog nogensinde forstår hele sammenhængen. På et tidspunkt bliver det lidt for meget, så jeg går ind på hans kontor og spørger, om der er noget, han gerne vil have, at jeg kigger på i sin helhed. Måske vil det være mere effektivt. I hvert fald vil det være mindre forstyrrende for mig og det arbejde, jeg skal have gjort.
Vel modtaget
Han kigger på mig med et taknemligt smil og siger, at det vil være dejligt. Han forklarer mig, at han er ved at udarbejde en tale til alle afdelingslederne. De skal til at oppe sig. Han har nemlig lagt mærke til, at der er en masse dårlig stemning – især i den afdeling, hvor de beskæftiger sig med interregionale projekter. Lederen dér bliver anset for at være meget autoritær. Han har endda hørt rygter om, at han faktisk forvrænger oplysninger til sin egen favør. Han vil gerne have, at alle lederne er klar over, at der er et problem, og han vil have deres hjælp til at løse det.
Snak på tomandshånd
”Ok”, tænker jeg. ”Er det den rigtige måde at løse problemet på?” Jeg tænker, at det ville være bedre, hvis han tog en tomandssnak med den leder. Jeg ved godt, at de har haft nogle møder i de sidste par dage. Jeg hørte, endog også at de faktisk skændtes på et tidspunkt. Måske har min chef allerede forsøgt at have ham til en tomandssnak. Jeg siger ikke noget. Forstår godt, at min chef ikke vil have problemer i den afdeling, som bidrager med mere end 60% af omsætningen i virksomheden.
Jeg har længe hørt min kollega, som arbejder ovre i den afdeling beklage sig, over at der er nogle ualmindelig arrogante ansatte. Nogle af de der internationale eksperter har åbenbart besluttet, at de kan lede afdelingen bedre, end deres chef kan. Jeg siger det ikke til min chef, men jeg tænker, at der er en alvorlig krise i den afdeling.
Kursus i at håndtere konflikter
Der skal gøres noget. Det er helt klart. Der må være nogle gamle konflikter mellem afdelingslederen og nogle af eksperterne, der er ved at blusse op igen. Jeg spørger så, om det mon ikke ville være bedre at indkalde hele den interregionale afdeling til et møde om problemerne i stedet for alle afdelingslederne. Det er jo en afdeling, der har et problem. Det kursus i konflikthåndtering, som jeg var på for et år siden, havde jeg lært mig, at det er bedre at være inkluderende lige fra starten af. Måske er deres leder ikke så autoritær som rygterne siger. Måske har han ikke fiflet med tallene. Måske er det onde rygter, der bare skal slås ihjel. Her og nu. Og så skal de internt i afdelingen finde ud af, hvordan de kommer videre – som et helt team.