En gang imellem så ville jeg ønske, at jeg havde valgt et andet arbejde. Jeg har travlt. Og det er jo godt nok. Og jeg bliver altså også udsat for en masse sjove oplevelser. Fx forleden var jeg blevet kaldt ud til et job på Frederiksberg. Det var et ungt par, som havde smækket sig ude. Midt om natten. Hun stod der i sin babydoll pyjamas, og han stod der i underbukser. De havde åbenbart haft et skænderi, og på en eller anden måde så var de havnet på trappeopgangen. Da jeg ankom, var de ret tavse. Jeg kunne godt se, at de havde fået talt ud om problemet, men stemningen mellem dem var ikke god. Så hvad gør en klog låsesmed på Frederiksberg?
Tag det med et smil
Ja, der er ikke andet at gøre end at tage situationen med et smil og sørge for at få åbnet døren hurtigst muligt. Jeg får det altid sådan lidt underligt, når jeg kan se, at dem jeg åbner en dør for, er i en vanskelig situation. Og det må jeg sige. Det kunne man se på parret, at de syntes, at de var. De var meget flove.
Så jeg fyrede et par dårlige jokes af, for ligesom at løsne op for stemningen. Ikke at det egentlig er mit arbejde at sørge for, at de føler sig bedre tilpas, når de står efter et skænderi i underbukser og natkjole. Slet ikke. Men jeg ved af erfaring, at hvis jeg kan løsne op for en dårlig stemning, så arbejder jeg hurtigere.
Travle mødre
Sådan er det bare. Når jeg fx skal åbne døren for en mor, der har travlt og på grænsen til at bryde sammen, fordi hun har stress over, at hendes barn venter på hende nede i børnehaven, ja, så gør jeg det samme. Jeg laver lidt sjov ud af situationen, og så forsøger jeg at pejle mig ind på, hvad hun tænker, og hvordan hun reagerer. Hvis hun reagerer med at ringe til børnehaven og sige, at hun bliver 20 minutter forsinket, så bliver jeg glad. Så ved jeg, at hun har accepteret, at jeg gør mit bedste for, at hun kan komme videre hurtigst muligt. Ringer hun ikke til børnehaven, ja så fortæller jeg hende, at det bør hun gøre, så der ikke opstår yderligere stress og bekymring. Pædagogerne kan sikkert godt forstå, at det er en lidt unormal situation.
Godt job jeg har
Ja, det er godt job, jeg har, men jeg kan godt blive træt i hovedet af hele tiden at skulle være den, der har styr på tingene. Men sådan er det. Mit job handler jo om at hjælpe folk, som står i en dum situation, som stresser dem. Og jo bedre jeg kan få dem til at slappe af og indse, at de ikke er ved at dø, eller at huset er ved at brænde ned, jo hurtigere kan jeg arbejde. Jeg hader at arbejde under pres. Det stresser mig. Og det er jo det, der ikke må ske. Er jeg stresset, går det ud over kunderne. Og jeg får dårlige anbefalinger.