Hvad skal du gøre, når du skal købe en ny sofa? Det er nemlig ikke altid lige nemt at gå på sofaindkøb. Men der er 2 spørgsmål, som er meget vigtige, at du kan svare på, inden du kigger på sofaer. De 2 spørgsmål er tæt forbundne, men kan hjælpe dig ret godt i gang. Det første handler om, hvor sofaen skal stå: Hvor stort er rummet, som sofaen skal stå i. Det andet handler om, hvordan sofaen skal bruges.
Hvor skal sofaen være
Der er fx forskel på at have en sofa i et venteværelse på en lægeklinik og at have en hjørnesofa, som hele familien kan slænge sig i hjemme i dagligstuen. Altså:
- Hvor stor må sofaen være?
- Hvordan skal den bruges?
En sofa er et meget stort møbel og fylder godt i rummet. Derfor er det fornuftigt, at du først danner dig et overblik over, hvor meget plads der er i rummet, sofaen skal stå i. Det er det vigtigste. Kommer du ind i møbelforretningen, vil du se en masse arrangementer med forskellige sofaer. Der vil garanteret være mindst et arrangement, du godt kan lide. Stop op her, og find ud af, hvor stor sofaen er – frem med målebåndet og noterne du har med hjemmefra. Har du plads? Ja, fint, så kan vi komme videre til næste skridt.
Har du en god idé om hvor meget du og din familie, og måske familiens kæledyr bruger sofaen? Hvis ja, så er du allerede godt på vej til at have taget skridt nr. 2 i sofaindkøbet.
Det kan være, at I godt kan lide at hygge jer alle sammen i sofaen med en god film, og benene oppe, så hvis en falder i søvn, så skal han, eller hun ikke nødvendigvis vækkes for at komme ind i seng. Så kan det være, at du skal lede efter en af sofaerne, som har et udtræk.
Hjørnesofa?
Måske er det en hjørnesofa som disse, du helst vil have, så I kan sidde og hygge med snacks, uden at én er nødt til at strække hele kroppen for at nå dem.
Måske har I ofte gæster, som overnatter, og da kan det være den bedste løsning at købe en af de mange sovesofaer, der findes, så de kan få en god nattesøvn.
Når du har overblik over, hvordan og hvor meget I bruger sofaen, så kan du bedre pejle dig ind på, hvilket materiale hynderne skal være lavet af. Stof, kunststof eller læder? Der er fordele og ulemper ved alle muligheder: Stof kan vaskes, og det kan være et plus. Læder er nemt at holde rent, men kan være koldt om vinteren. Kunststof kan være både vaskbart, og koldt eller for varmt, alt efter rummets temperatur.
Dernæst kommer farvevalget. Du kan få sofaer i mange farver og mønstre. Her er det din smag og stil, som bestemmer. Normalt betragter man sort, hvid og grå som neutrale farver i en bolig. Det er da også de farver er mest populære, når vi køber sofaer. Men de kan være lidt dominerende. Fx kan det få en meget mørkelæggende effekt at købe en stor, sort hjørnesofa til et rum, som ikke tilbyder gangplads rundt om den. Det vil simpelthen fylde hele rummet visuelt.
I sådan et tilfælde skulle du måske overveje at købe en grå med et materiale, som er nemt at holde rent, så du føler dig godt tilpas – både i sofaen og i rummet.