Typer af specialstole

Det er ikke alle der er født helt velskabte. Fx så har en veninde, jeg har, fået konstateret, at hendes hofteben ikke er symmetriske. Det betyder, at der er lidt ekstra belastning på hendes ryg – og især på korsbenet, fordi hun går og kompenserer. Man kan ikke se det på hende. Hun har heller ikke mødt nogle problemer med det – endnu. Men hun er dog ved at nå en alder, hvor hun godt kan mærke, at hun bliver træt, når hun sidder og går. Hun vil gerne fortsætte sit job på fuldtid i så lang tid som muligt. Hun kan nemlig se frem til, at hun må gå ned i tid, hvis hendes træthed tager til. Eventuelt vil der også komme lidt, smerter i fremtiden, som hun må forsøge at få gjort noget ved. Hvordan ved jeg ikke. Hun ved det heller ikke endnu.

Specialstol på arbejde

Men samtaler med hendes læge har fået hende til at starte en dialog med sin arbejdsgiver om det. Det var ikke nemt for hende. Det her med at fortælle arbejdsgiveren om et personligt problem, som kan blive et problem for hende på arbejdspladsen, er ikke nemt for hende. Men heldigvis har hun en god og forstående arbejdsgiver. De er nemlig nået frem til, at hun skal have en specialstol. En stol, der er skabt til hendes krop. En stol, der vil kunne hjælpe hende til at dæmme op for trætheden og de eventuelle smerter. Hun er derfor ved at kigge på specialstole, fordi det bad hendes chef hende om at gøre. Hun fortæller, at det er muligt at få specialstole til mange forskellige behov. Der kan være tale om mennesker, der har problemer med hofterne eller knæene. De kan få en specialstol, der hjælper dem, så de ikke skal have ekstra smerter, når de fx rejser sig fra stolen – eller sætter sig i den igen.

Sågar til børn med ADHD

Der findes også specialstole med ekstra fjedring, så mennesker, der bliver ømme af at sidde på en almindelig kontorstol, kan komme igennem en lang arbejdsdag uden besvær – og til børn med ADHD er der også specielle stole. Og ja, min veninde har da også fundet en specialstol, som vil være rigtig god til hende. Det er sådan en stol med ekstra halebensudskæring. Der er simpelthen lagt en særlig udskæring ind i stolens sæde, som så bliver skjult af polstringen. Det betyder, at der ikke lægges ekstra tryk på korsbenet, som faktisk er den knogle, der bærer hele rygsøjlen – og dermed det meste af vores krop.

Stolen gør mirakler

Det er en utrolig stol, siger hun. Hun har prøvet en i nogle dage nu – hun vipper og balancerer på livet løs. Og den bevirker altså, at hendes træthed ikke længere er så markant. Lige nu kigger hun så på polstringen. Hun kan ikke helt bestemme sig for, om hendes nye specialstol skal have blåt eller lille polstring. Det er dog det mindste problem. Det vigtige er, at hun har fundet en specialstol, der kan hjælpe hende, så hun kan beholde sit job – og være effektiv på det. Og ja, finansieringen af den? Den tager hendes arbejdsgiver sig af. Det er flot. Synes du ikke også det?

Bookmark permalink.