Værktøj er ikke for børn

Dagen er skøn. Dit barn har lavet legeaftaler med adskillige venner og veninder fra børnehaven – og ja, det er rart at se, at han har et godt socialt liv. Lige nu er de ude i haven for dels at plukke ribs og dels lege gemmeleg. Det der med gemmelegen er sjovest, så du ser frem til at kunne slappe af i endnu en halv times tid, inden der kommer små stemmer ind i huset og beder om vand og mad. Du har naturligvis små lækkerier parat. Og vand i massevis. Men så hører du et skingert skrig. Det er en af pigerne. Hun hyler og skriger. Og du kan ikke finde hende. Det kan de andre børn heller ikke. Du begynder at lede efter hende alle mulige steder: Er hun faldet ned fra det store klatretræ i baghaven?

Båndsaven i værkstedet

Nej. Hun ligger inde i værkstedet, hvor din idiotiske mand selvfølgelig ikke har sørget for at tage den der båndsavs ledning ud fra stikket. Han har en stor båndsav, som han bruger til at kløve brænde med. Han købte den for et par år siden. Du finder den lille pige. Der er en finger, der bløder helt vildt. Du kan ikke se, om den faktisk er skåret over. Du hiver hende ind i køkkenet og får vasket hendes hånd og arm. Heldigvis er fingeren ikke skåret af – men I skal absolut på skadestuen, så den kan blive syet. Du ræser ud til bilen.

Beordrer alle andre børn til at gå ind i stuen og blive der. Du har sat lækkerier og vand frem til dem. Og du ser ikke frem til at komme tilbage. Der vil være krummer og spildt vand overalt. Men pyt. Lige nu handler det om pigens finger. I ræser ned til skadestuen, hvor fingeren bliver syet og renset.

Ikke så alvorligt

Det er heldigvis ikke alvorligt. Men det var en stor forskrækkelse. Og hvordan forklarer du pigens mor, der kommer og henter hende om et par timer, hvad der er sket? Du må jo fortælle hende sandheden: Pigen fik adgang til et rum, som ikke er egnet for små børn. Men skal du også sige, at du er rasende på din mand, fordi han ikke trak ledningen ud af stikket, inden han forlod sin båndsav i går? Skal du måske hellere tale med moren om, hvor farligt elektrisk værktøj kan være? Eller skal du vise hende forholdene i værkstedet?

Styr på det hele

Din mand har jo som regel godt styr på det hele. Alt hans Stanley værktøj, som mestendels består af hammere og skruetrækkersæt, hænger jo net og fint på væggen med grej fra byggemarkedet. Han er ikke uansvarlig. Og ja, det er altså ikke nemt at holde øje med 10 unger i børnehavealderen alene.

I er tilbage. Pigen er faldet til ro og tager imod en af de lækreste boller, som din lille søn har gemt til hende. Rørende. Hun får også sodavand. Bliver glad. Hun har fået en slem forskrækkelse. Men det har du også – og det skal din mand altså have at vide: Han skal være meget forsigtig med de der maskiner.

Bookmark permalink.