Vinduespolering i Helsingør?

Kender du det, at du lige har gjort rent i huset. Du er lidt selvglad, fordi det har hængt i dagevis over dig – som en sort sky af dårlig samvittighed. Og så står du der. Det er en rar følelse at vide, at man har gjort noget, godt for sig selv sin familie og sin bolig. Og så lukker du bare hunden ind. Den har været ude at grave i et mudderhul, og der er sorte potespor på gulvet. Jeg kan skrige højt af arrigskab, når det sker for mig. Hvorfor har jeg ikke lært hunden, at den lige skal sætte sig og vente på, at jeg får gjort dens poter rene? Hvorfor glemte jeg lige, at jeg lige har gjort rent? Fordi det søde kræ bare ville ind.

Tid til vinduespudsning

Noget lignende skete for mig – igen forleden dag. Jeg havde faktisk brugt lang tid på endelig at tage mig sammen til at finde en vinduespudser her i 3000 Helsingør. Jeg havde brugt endnu længere tid på at tage modet til mig og bestille tid hos ham.
Det lykkedes, og jeg var virkeligt glad for, at han kunne komme så hurtigt. Det er altid rart, når den slags service kan blive udført hurtigt. Man skal ikke gå der og vente i dagevis. Så vinduespudseren kom. Han pudsede alle vinduerne. Hele huset så bare meget bedre ud efter hans besøg. Jeg siger dig: Der gik ikke, en halv time efter at han var gået igen, så begyndte regnen bare at vælte ned. Den styrtede ind på alle ruderne. Først tænkte jeg, at det bare er Moder Jord, der driller mig, og at jeg bare må finde mig i, at de fleste vinduer vil få pletter på de rene ruder – udvendigt.

Vejrguderne

Dernæst blev jeg gal på vejrguderne. Det er da helt urimeligt: Her går jeg og samler mod til at få ringet til vinduespudseren i Helsingør, og så får jeg kun lov til at nyde de rene vinduer i en halv time! Ligesom, når man lægger et gammelt, kostbart tæppe ud på frostsneen for at gøre det fuldkomment rent, og så opdager, at det er tøvejr. Jeg var grædefærdig. Ulykkelig. Syntes, at jeg havde brugt vinduespudserens tid – og mine penge – til ingenting. Ikke desto mindre. Efter at uvejret havde lagt sig, og solen strålede frem igen, tog jeg mod til mig igen og ringede endnu en gang til vinduespudseren. Han var meget sød – og fortalte mig, at han havde en del kunder, som havde tilkaldt ham endnu en gang og endda inde fra København også. Sådan er det bare.

Kommer snart igen

Han lovede mig at komme igen om tre dage. Han vil presse tid ind til mig i sin kalender, som forvejen er overfyldt med aftaler om vinduespudsning. Både i og uden for Helsingørområdet. Jeg er taknemlig for at have lært ham at kende. Alt bliver godt igen. Jeg kan være helt rolig, for at ruderne bliver flotte igen. Og ja, heldigvis får jeg lidt rabat. Det er sådan en ordning, vi har. Når han har været her mere end 10 gange, får jeg ekstra rabat på de næste 5 vinduespudsninger.

Bookmark permalink.