Materialehejs?

Det kom som et chok for mig. Jeg fandt et brev i postkassen. Altså den fysiske. Den, der står ude ved vejen. Jeg huskede at låse den op i forgårs. Og der lå brevet fra advokaten. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt forskrækket. Hvad vil advokater mig? Jeg er ikke lovbryder. Jeg har ikke haft nogen mellemværender med det offentlige! Jeg åbnede brevet og så, at det kom fra den advokat, som i mange år har været advokat for min mands firma. Ved første blik synes jeg, at det bare var sådan en skrivelse, der fortæller mig om, hvad jeg kan se frem til at få ud i profit fra virksomheden – og naturligvis, også hvor meget jeg skal betale i skat og til firmaets partnere. Så jeg gav ikke, brevet så meget opmærksomhed. Jeg ved, at der altid bliver fulgt op på de breve med telefonsamtaler. Jeg lagde brevet ned i bunken med alt, hvad jeg har ”til sortering og udsmidning”. Vil kigge på det om et par dage. Jeg har ikke lyst til at sidde her ved skrivebordet og sortere junk.

Reklame for materielhejs

Af en eller anden grund er der dog noget, der har bidt sig fast i min hjerne. Noget med firmaet. Jeg går ind og sorterer bunken alligevel. Finder brevet. Der er en reklame i brevet. Jeg folder reklamebrochuren ud. Den er ret flot. De reklamerer for noget med materialehejs til store bygninger, der er under opførsel.

Jeg kan bare ikke lade være med at sukke. Hvad skal jeg – enlig kvinde – med et materialehejs? Ja, jeg bliver faktisk lidt sur. Lægger brevet fra mig. Forsøger at falde til ro. Vil ikke tænke på firmaet og hele den store gæld som min mand efterladte mig.
Der går to timer. Jeg var lige ved at døse hen. Endelig. Falde i en dyb søvn, som jeg kan stå op fra i morgen og se friskt på tilværelsen. Ha, den går ikke.

Tankerne kværmer

Tankerne om, at jeg er nødt til at meddele min mands nærmeste medarbejder, at han må overtage hele butikken, hvis bare han køber mig ud, kværner rundt i hovedet på mig. Endelig falder jeg i søvn. Drømmer om, at jeg falder og slår alle tænderne ud om, at der kommer store, stærke advokater, og truer mig. Mareridt. Jeg vågner – badet i sved og med tænderne skærende og kæben fuldstændigt låst fast. Det må ende nu.

Tidligt opkald

Klokken er 4 om morgenen. Jeg er ligeglad. Jeg ringer til min mands partner i firmaet. Får en støvet og søvnig stemme i røret. Jeg fortæller ham, at jeg vil afhænde min del af firmaet. Jeg orker ikke længere at tage stilling til, hvilket materialehejs de har brug for. Det er ikke mit job. Som sygeplejerske har jeg mange andre og meget vigtigere ting at koncentrere mig om. Partneren i firmaet forstår, hvad jeg siger. Han beder mig om at være lidt tålmodig. Han er allerede i gang med at afhænde firmaet – og jeg skal stole på ham: Der er ikke nogen grund til, at jeg skal bekymre mig om fremtiden.

Bookmark permalink.