Talenterne

Cecilie BahnsenUntitled Session8898Cecilie Bahnsen blev i 2007 uddannet ved Danmarks Designskole, hvorefter hun læste en master i Womenswear Design ved Royal College of Art i London. Hun har arbejdet hos John Galliano i Paris som first assistant og print designer. Cecilie har derudover arbejdet freelance ved Christian Dior i Paris og Det Kongelige Teater i København. Forinden opstarten af sit eget brand designede hun 4 år for Erdem i London. Hendes design er inspireret af traditionelle teknikker som kviltning, patchwork og broderi, som hun bruger på nye innovative måder, hvor hun arbejder med flere lag af gennemsigtige materialer, der sammen giver et moderne look.

Cecilie Bahnsen skal skabe sin minikollektion til sangerinden Reem i samarbejde med sin mentor, Ulrik Garde Due.

Ellen PedersenUntitled Session8738

Ellen Pedersen stiftede sit firma i 2015 efter hun i 2014 fuldendte sin Master i Menswear Design ved Royal College of Art i London. Imens hun studerede ved RCA arbejde hun for Christopher Reaburn samt Astrid Andesen. Hun har derudover vundet Brioni Tailoring Award og Bladen Development Award.
Inspirationen til Ellens herrekollektioner finder hun i de engelske subkulturer som mods og skinheads. Som designer arbejder hun meget i 3D og konstruerer tøjet ved at erstatte ét materiale med et andet og derved skabe nye kombinationer, eks. i form af en uldblazer med ribkant.

Ellen Pedersen skal skabe sin minikollektion til bandet City Bois i samarbejde med sin mentor, Gitte Wetter fra Samsøe Samsøe.

Muf10Untitled Session8767

Reza Etamadi står bag brandet Muf10, som han etablerede i 2014. Han har tidligere designet for den amerikanske hiphopstjerne Young Thug , Medina og den danske rapper Sivas, som siden brandets etablering har gået i tøjet.
Reza finder sin inspiration til Muf10 i mødet mellem modsætninger som gadelivet og dyrkelsen af moden, det feminine og det maskuline og det normale og unormale. Derudover kender mange den karakteristiske oversize unisex bomberjakke og den Muf10 brandede kasket.

Muf10 skal skabe sin minikollektion til rapperne Højre Øje, Kesi, Emil Stabil og Lord Siva i samarbejde med sin mentor, Jannik Wikkelsø Davidsen fra Han Kjøbenhavn.

 

Saks PottsUntitled Session8479

Saks Potts blev stiftet i 2013 af Cathrine Saks og Barbara Potts. Brandet er kendt for at lave pelse der, med stærke farver og interessante sammensætninger af materialer, kan gå igen fra sæson til sæson og bæres af unge piger. Barbara er blevet undervist på Central Saint Martins College i London mens Cathrine har arbejdet med salg af mode inden de sammen etablerede Saks Potts i 2013.
Saks Potts er inspireret af farver og anderledes overflader og materialer som sammensættes. De lægger stor vægt på at deres design skal kunne bruges på tværs af årets sæsoner og stræber efter at skubbe til den minimalistiske Skandinaviske stil.

Saks Potts skal skabe deres minikollektion til sangerinden Pernille Rosendahl i samarbejde med deres mentor, Nikolaj Reffstrup fra Ganni.