Økonomisk kriminalitet

Man hører så meget om en af de største skandaler i danske bankers historie i disse dage. Hvidvaskning af penge via en bank med filialer i mange lande. Det er økonomisk kriminalitet at hvidvaske penge. Men er det noget, som kun finder sted mellem store koncerner, banker og meget rige mennesker?

Underslæb

Underslæb er også en form for økonomisk kriminalitet. Altså hvis du er kasserer i den lokale skakforening og kommer til at bruge foreningens penge til eget forbrug, fx et nyt TV‐apparat, så begår du faktisk underslæb. Foreningens penge skal bruges til foreningen til gavn for dens medlemmer. Så i stedet for at købe et 65” smart-tv så skulle du have købt nyt udstyr til foreningen – eller sørget for at betale lejen for lokalerne, hvor foreningen holder til huse.

Normalt tænker vi ikke på, at det er økonomisk kriminalitet, hvis vi unddrager at betale skat. Men det er det i virkeligheden.

Vi tænker mere på det som noget, vi som individuelle personer ikke kan. Det er kun de store og stærke koncerner, der kan det. Det er ikke sandt.

Men det rigtigt nok, at nogle store og stærke koncerner begår den slags forbrydelser. Det er ofte meget komplicerede sager, og bagmandspolitiet kan bruge årevis på at afdække den slags sager. Men i bund og grund, så handler den form for økonomisk kriminalitet ikke om andet end at skabe økonomisk gevinst.

Motiverne

Motivet bag økonomisk kriminalitet er altid at skabe gevinst – økonomisk.

At vi så mener, at der er forskel på underslæb og en banks hvidvaskning af penge, kan vi have ret i, men set over én kam, så begår vi alle en forbrydelse mod samfundet, vi har skabt. Stor som lille kriminel!

Det anslås, at økonomisk kriminalitet koster samfundet en masse penge. Det er ikke helt til at sige, hvor meget, men nogle undersøgelser taler om, at ca. 10% af vores BNP (Bruttonationalprodukt) misbruges. Det er mange penge.

Én ting er helt sikkert: Økonomisk kriminalitet er ualmindeligt farligt for et samfund.
Korruption har vi alle hørt om. Korruption er økonomisk kriminalitet. Men i nogle lande er det en måde for mennesker at overleve på. Det har ført til voldsomme problemer for de landes økonomier. Fx så kan det være helt almindeligt, at en læge beder patienten om en ekstra belønning, så han eller hun kommer forrest på ventelisten. Der er også eksempler på, at sundhedsministre har beordret kæmpebestillinger på ubrugelig medicin. Imellem disse to eksempler er der naturligvis kæmpe forskel: det første handler om et menneskes helbred, som bliver udnyttet. Det andet handler om en kæmpe medicinalindustri, som for at få økonomisk gevinst tilbød sundhedsministeren en ekstra ’bonus’, hvis ordren på medicinen blev placeret hos dem.

Sker der den slags økonomisk kriminalitet i lang tid, kan det ødelægge almindelige menneskers retsbevidsthed. Det fører i næste omgang til en nedbrydning af et demokrati.
Det er helt sikkert, at hvis den slags økonomisk kriminalitet, som i eksemplet med medicinalindustrien, også foregår i andre sektorer af økonomien, fx konstruktionssektoren, ja, så leder det landet direkte ind i bankerot.
Det har katastrofale konsekvenser for almindelige mennesker.

Er man anklaget for det, er det en umådeligt god ide at entrere med et godt advokatfirma!